Tusindfryd & Sjøstrand
Vi holder til i en tidligere Falck-station i Aarhus C, hvor vi har skabt et kreativt samlingspunkt for indretning, design og vintage. Her deler vi lokaler med Tusindfryds – Vintage Interior, som drives af Sara – den ene halvdel af TUSJ. Vores studio rummer et stort showroom med vintage- og genbrugsmøbler, som konstant er i udvikling, og fungerer som en ægte legeplads for indretningsentusiaster og et inspirerende miljø for vores arbejde med indretning og design.
Hos TUSJ arbejder vi som indretningsarkitekter med en passion for at skabe unikke og bæredygtige indretningsløsninger for både private og erhverv. Vi arbejder med alt fra boligindretning til erhvervsindretning, kontorindretning og indretning af restauranter og caféer. Vores projekter spænder fra konceptudvikling og renovering til skræddersyede designløsninger.
Sara Moen Tusindfryd
Projektleder og Sourcing Specialist
Sara er vores kreative projektleder og sourcing specialist med blik for både logistik og det praktiske. Hun har øje for detaljen – og er den, der holder overblikket, så vi altid når i mål.
Sara har været selvstændig i over 20 år og har arbejdet med alt fra produktion på store festivaler og kulturarrangementer til udvikling af en genbrugsstation for Aarhus Kommune.
Som ejer af Tusindfryds – Vintage Interior, en af Danmarks førende butikker indenfor vintage- og genbrugsmøbler, bringer hun sin passion og ekspertise direkte ind i vores indretningsprojekter. Med sin erfaring, energi og sans for detaljer sikrer Sara, at hvert projekt bliver både gennemført, inspirerende og fyldt med personlighed.
Signe Sjøstrand
Indretningsarkitekt og møbeldesigner
Signe er uddannet møbeldesigner med speciale i bæredygtigt design (Cand.Des) og har erfaring fra både små og store designvirksomheder, hvor hun har arbejdet som in-house designer og freelance.
Hun skaber designs, der kombinerer æstetik, funktionalitet og bæredygtige principper, og har styr på konstruktion, optegning og visualisering af vores projekter. Signe er specialist i trylle 2D-plantegninger om til flotte og 3D-tegninger, som hjælper vores kunder med at forstå og se nye indretninger for sig.
Med sit kreative sind og skarpe blik for detaljer ser Signe altid muligheder for unikke løsninger, der afspejler kundens vision. Hun brænder for at vise, at genbrug og æstetik sagtens kan gå hånd i hånd og sikrer, at vores projekter både bliver smukke og gennemførte.